Vis

Nyheder > Klubben > Artikler > Aktiviteter > Nyhedsbrev >

20.1.2017 En fortælling om klubbens J/70

Thomas Nathan beretter fra arrangementet ...
Kirsten Danø

Fredag 20. januar var vi ca. 30 mennesker samlet for at høre ”the young guns” i vores klub - Andreas Lauge Hansen & Mikael Mosbech fra DTU-Sejlsport - fortælle om deres oplevelse med J/70 sejlads og SejlSportsLigaen.  

Det var super spændende at høre om J/70 klassen, og gennemgangen af aktiviteterne i 2016, og hvad der kommer af nyt i 2017. Her fortalte Michael og Andreas, at der i 2017 udover Ligaen med de 36 bedste klubber også er en række stævner under navnet Grund Sailing Cup, der er blevet et fælles nordisk koncept.

Vi så video fra Champions League stævnet i Italien og SejlsportsLigaen og alle deltog i debatten om, hvordan vi kan få flere medlemmer fra SEJLKLUBBEN KØBENHAVN på vandet i vores egen J/70, JOY.

Hvordan åbner vi klubben mod flere sejlinteresserede på Østerbro? Hvordan kobler vi sejlerskolen tættere på sportsbådsaktiviteterne? Som du kan læse kom vi langt omkring! Mange tilkendegav opbakning og anerkendelse for J/70 projektet, og mente, at det har været med til at skabe dynamik i klubben.

Kæmpe tak til Andreas og Michael for en god aften. Og særlig respekt for, at Andreas - 48 timer før sit afsluttende eksamensprojekt på DTU - tager sig tid til at fortælle om sine oplevelser.  Og tak til kokkene for en fantastisk middag.

 

Fiskesuppe.pdf