Vis

Nyheder > Brisen > Sejlertips >

At se og blive set - om AIS og radar

Sten Engelstoft har skrevet to artikler om "At se og blive set". Den første del, som blev bragt i brisen 3/2013, handler, hvordan men kan "blive set" vha. radarreflektorer. Den anden artikel ser nærmere på, hvordan man med moderne elektroniske hjælpemidler bedre selv at "kan se": dvs. om brugen af AIS (Automatic Identification System) og radar.

Den første artikel findes her (som pdf).

Den anden artikel findes her (som pdf).


SOK om Automatic Identification System (AIS)

Automatic Identification System (AIS) er et civilt automatisk identifikationssystem, der gør det muligt for skibe og fartøjer at udveksle oplysninger indbyrdes og med landstationer. AIS er obligatorisk for skibe over 300 BT. For lystfartøjer og andre mindre skibe er det frivilligt at bruge AIS.

AIS findes i to versioner – Klasse A, der henvender sig til skibe over 300 BT, og en klasse B, der henvender sig til mindre fartøjer. AIS-signaler fra Klasse A udstyr kan ses på klasse B udstyr og omvendt, men klasse B er at betragte som en ”lillesøster” til klasse A, både i omfang, kompleksitet og pris.

AIS er ikke en radar. Men med AIS om bord kan du opfange signaler fra skibene omkring dig, der har installeret AIS, ligesom de kan se dine bevægelser. Med AIS får du oplysninger om skibenes navn, kaldesignal, position, kurs, fart, dybgang og skibstype m.m., så du er varslet og kan ændre din sejlrute, hvis der er risiko for kollision. AIS oplysningerne vises på din elektroniske søkortplotter.

SOK overvåger konstant de danske farvande, bl.a. via AIS-systemet, og SOK kan målrettet dirigere hjælp og assistance til nødstedte skibe baseret på deres AIS-position. SOK betragter AIS som et særdeles vigtigt værktøj til højnelse af sejladssikkerheden og vil derfor gerne fremme udbredelsen af AIS blandt sejlerne i de danske farvande. Ud over alle de generelle fordele, der er ved anvendelsen af AIS, tilbyder SOK også en gratis AIS-vagt til fritidssejlere.

Læs mere på internettet, søg:
”SOK AIS” og ”AIS Søfartsstyrelsen”

Vil man se hvad man går glip af ved ikke at have AIS, kan man besøge siderne
http://www.marinetraffic.com/dk/ og
http://www.webvejr.dk/ais.htm m.fl.

Siderne kan også ses til søs på en bærbar PC eller tablet, når man er inden for mobiltelefondækning.

I en ikke så fjern fremtid vil vi møde noget, der i dag kaldes E-navigation. Information om E-navigation kan bl.a. findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside ved søgning med ”E-navigation”.

AIS_og_Radar.pdf