Vis

Sejlertips >

Brug vintertiden på et VHF kursus

Mange har en Maritim VHF-radio ombord, og mange bruger den på må og få i løbet af sommeren. Men det er lovpligtigt at have et SRC certifikat (Short range certificate), hvis du ønsker at benytte din VHF-radio.

Og der er god grund til at tage et SRC-certifikat. VHF-radioen udgør en vigtig del af sikkerheden ombord. Dels hvis du selv får brug for hjælp og dels hvis andre har brug for din hjælp!

Med et SRC certifikat får man styr på det! Nej ikke hundrede procent, men man får rigtig god indsigt i hvordan de forskellige "kald" fungere og hvilke procedure man skal forholde sig til, hvis man selv er i nød og (vigtigt) hvis andre er i nød!!! Hvordan hjælper man ved en redningsaktion? Ved du det?

Selvfølgelig findes der materiale på nettet - og man kan kaste sig ud i et selvstudie. Men materialet er ikke særlig pædagogisk, så et kursus er at anbefale.

Jeg skal indrømmer, at de to første lektioner var dybt kedelige, men pludselig forstod jeg sammenhængen mellem moderne kommunikation, og nødsituationer på havet! Forstil dig, at du ligger med motorstop i sejlrenden - i Øresund hvor skibstrafikken er stor. Selvfølgelig - man ringer på mobilen til en ven, som indenfor en time kommer med hjælp. MEN hvordan ringer man lige til det kæmpe tankskib fra Rusland, som har kurs mod din position? De gule sider? Nej man bruger sin VHF - men hvordan?

Personligt kan jeg kun sige, at min VHF-radio har fået en helt ny betydning efter jeg har gennemgået et kursus og fået mit VHF-certifikat. Jeg kan bruge min radio lovmæssig, jeg ved hvordan den skal bruges i en nødsituationer og jeg kan anvende den til almindelige rutinekald og gøre det korrekt.

Man kan tilmelde sig gode VHF-kursus rigtige mange steder. VHF-Skolen og Speedbådsskolen er et par af udbyderne. Selv valgte jeg TDC - Lyngby Radio som kursussted. Jeg er sikker på, at de andre kursusudbydere er sjovere. Men der var én fordel! Jeg fik set "kontroltårnet" med egne øjne. Super spændende faktisk - og hamrende dygtige fagfolk, som passer Lyngby Radio døgnet rundt.

Og så lige et spørgsmål til VHF-professoren: Kanal 16 er en nød- og kaldekanal!
Du ligger med din båd i Øresund og vil foretaget et rutinekald til Lyngby Radio. Hvilken kanal vælger du?
(Et rutinekald kan være tjek til Lyngby Radio om din radio virker!)

Hvis du leder efter et kursus, klik lige her.