Vis

Klubben > Udgået > Artikler >

Fredag aften i nostalgiens tegn

Arrangementet: Kom og nyd den skønne gamle danske film Martha

Rolf Gawinski beretter:

Vi skulle se filmen ”Martha”, en dansk folkekomedie, indspillet i Middelhavet for 50 år siden, med alle de populære danske skuespillere.
Skibet Martha blev bygget 1927 på B&W i København, i filmen var det dårligt vedligeholdt, fordi besætningen holdt mere af ”hygge og god mad”.
Det var der også om bord på SKK denne fredag aften: vi fik velkomstdrink, til forret Bornholmsk Saltsild med snaps + øl, efterfulgt af hovedretten Kalvekæber + rødvin ”Den med tyren”.
Vi kunne også skænke os et glas ”skipperens morgendram”.
Efter filmen fik vi hjemmebagt brød + ost.
Filmen er en ”klassiker”, skulle du komme til Svendborg, må du finde restaurant Børsen og besøge ”Martha-stuen” på 1. sal.

Tak til arrangørerne

PS. For mig vakte filmen ungdomsminder: I 1960 sejlede jeg som elektriker på et fragtskib, bygget i 1935 i Norge. Jeg kom gennem Middelhavet på vej til Burma, vi holdt fest hver gang vi overhalede et andet skib (det skete 2 gange på hele den lange sejlads). Havde vi landlov i havn var vi lige så ”tossede” som Marthas besætning.