Parkering

Start dato/tid:
15. september 2019 00:00
Kategori:
Parkering
 

Parkering i Sundkrogen
Aftaler mellem SKK & DFDS og SKK & PBU - gældende for bådejere med plads i Kalkbrænderihavnen

Generelt
Bådådejere i SKK og KVS, med tildelt bådplads i Sundkrogen  i Kalkbrænderihavnen, kan tilmelde sig med ét registreringsnummer pr. bådplads, og benytte følgende regler!

Tilmeldinger og eventuelle ændringer opdateres to gange om året og er gældende fra ca. den 1. april og ca. den 1. oktober i det aktuelle år
OBS !!!
 Der er kun åben for tilmelding og ændringer i tidsperioderne 1. marts til 15. marts og 1. september til 15. september. Se mere under ”Tilmelding og SKK’s regler”.

Der er tale om parkeringsregler hos to grundejere (DFDS og PBU), der bruger forskellige parkeringsfirmaer. Det betyder, at der er to forskellige regler på arealerne!

Aftalen med PBU
Dækker kun fri parkering på pladserne langs kajkanten mellem mastekranen og skiltet mellem bro 4 og 5, mellem kl. 17.00 og 07.00 samt i weekenderne. Udenfor disse tider skal der betales parkeringsafgift som skiltet! *)

*) Bemærk !!! at PBU, mellem bro 5 og mastekranen, skilter med ca. 6 pladser, der i dagtimerne er forbeholdt Invester Bank. Dette må vi leve med, så SKK’s og KvS medlemmer kan kun bruge disse pladser i henhold til aftalen i tidsrummet, hverdage kl. 17.00 til 07.00 og i weekenderne.

Aftalen dækker kun SKK og KVS medlemmer med tildelt bådplads i Kalkbrænderihavnen, og som benytter et af flere parkeringsfirmaers app til mobiltelefonen. Område koden er ”3780”. Se yderligere info på skiltene.

Aftalen med DFDS
Dækker parkering på DFDS’ parkeringspladser rundt om DFDS-bygningen, til og med parkeringsskiltet på kajkanten mellem bro 4 og 5.

Fritagelsen for parkeringsafgift gælder i weekender. Alle andre dage - hverdage og helligdage - er der fri parkering mellem kl. 17.00 og 07.00.

Aftalen dækker kun SKK og KVS medlemmer med tildelt bådplads i Kalkbrænderihavnen, og som benytter parkeringsfirmaet Plot’s app til mobiltelefonen, der kan hentes på hjemmesiden: www.joinplot.dk. Områdekoden er ”2100”. 

  1. Download Plot Park appen via Apple store eller Google Play
  2. Opret bruger. Under Invitationskode kan i bruge koden: Gave18 (husk stort G) i vil modtage 60 Plotpoint som vi kan bruge til at parkere gratis med.
  3. Tilføj deres køretøj under ”Profil
  4. Tilføje deres betalingskort under ”Profil” (for at undgå en p-afgift, kan i parkere før tid i tilfælde af at man ankommer før tid) ved at bruge Plot appen kan man også til at parkere i Københavns kommune på samme måde som easypark appen, derudover har man også mulighed for at parkere på Plots private P-pladser.
  5. Ansøg om en p-tilladelse under ”ProfilàMit arealà ”Ansøg om P-tilladelse”.
    Her skal der udfyldes:
    - Områdekode: 2100
    - Vælg dit køretøj som tilladelsen skal tilknyttes til
    - Tag et billede eller vedhæft et billede af dit medlems nr. (det kan skrives ned på papir) medlems nummeret bruges til at godkende jeres tilladelse.  

Såfremt der skulle være nogle spørgsmål kan Plot kontaktes på info@joinplot.dk

Tilmeldelse og SKK’s regler

  • Tilmelding for SKK-medlemmer sker på SKK’s hjemmeside. Tilmeldinger og eventuelle ændringer opdateres to gange om året og er gældende  fra ca. den 1. april og ca. den 1. oktober i det aktuelle år. Den endelige dato for ikræftstrædelsen bliver tilsendt den enkelte bådejer pr. mail, da nye tilmeldinger og ændringer først skal registreres hos henholdvis DFDS & PBU.
  • OBS !!! Der er kun åben for tilmelding og ændringer i tidsperioderne 1. marts til 15. marts og 1. september til 15. september
  • SKK-medlemmer skal ikke gensøge parkeringsordningen pr. 1. april og 1. oktober, med mindre der er nye oplysninger i sagen. Eksempelvis nyt registreringsnummer eller nyt bøjepladsnummer. Ved udmelding af SKK slettes vedkommende automatisk af parkeringsaftalen
  • Medlemmer af KvS skal foretage tilmelding til KvS, via instrukser udsendt af KvS
  • Overholdes tilmeldingsfristerne ikke - mistes retten til parkeringstilladelse eller ændringer via SKK for den kommende periode!

Lister over medlemmer, der kan godkendes efter disse regler, afleveres til DFDS og PBU

  • Alle andre henvendelser til SKK vedr. parkeringsreglerne modtages og besvares kun ved henvendelser pr. e-mail på adressen parkering@sejlklubbenkbh.dk
  • SKK og KvS har ikke mulighed for at tilbyde andre medlemmer fritagelse fra områdets parkeringsregler
  • SKK er kun formidler af de to parkeringsaftaler. SKK har således ingen andel eller indflydelse på eventuelle tvister mellem den enkelte og det enkelte parkeringsselskab.
  • Fri Parkering:  Det bemærkes, at parkeringspladserne fra mastekranen, hen forbi klubhuset, til og med parkeringsskiltet tilhørende Paustian, fortsat er frie og uden parkeringsrestriktioner. SKK og KvS opfordre til, at disse pladser, i videst muligt omfang, ikke anvendes når herværende parkeringsmuligheder kan anvendes, så de frie pladser er til gavn for alle andre aktive i klubberne, der ikke er bådejere
  • Endvidere opfordrer SKK og KvS til, at alle der bortsejler fra havnen i længere tid, undlader langtidsparkering men i stedet er velkomne til at parkere på klubbens landpladser i Nordhavnen

 

 



Administreret av Parkering Sejlklubben Den 16. marts 2019