Nyheder >

FTLF-møder i klubhuset

Vi kan i det nye år se frem til mere liv og flere aktiviteter i Klubhuset.

SKK har givet husly til Foreningen Til Langturssejladsens Fremme. FTLF er en forening, der hjælper rejselystne sejlere med at gøre drømmen om langturssejlads til virkelighed. Du kan læse mere om foreningen på deres hjemmeside.

FTLF drives dels af en hovedbestyrelse, som står for landsdækkende information og arrangementer samt af mindre Aktivitets Grupper i hele landet. FTLF´s lokale gruppe i denne del af Danmark hedder AG København FTLF og det er den gruppe, som SKK har indgået aftale med.

Aftalen går på, at AG Kbh har adgang til klubbens lokaler nogle tirsdage efter aftale i perioden fra oktober til april, altså udenfor sejlersæsonen. På disse aftner vil der dels være uformel erfaringsudveksling og fortællinger over en kop kaffe, og dels foredrag og arrangementer.

SKK-medlemmer har altid adgang

Som medlem af SKK eller KVS er du velkommen til at deltage i AG Kbh´s arrangementer og klubaftner på samme vilkår som FTLF´s medlemmer. Foreningen har pga. corona stort set ikke kunne afholde arrangementer i 2020. Omvendt betyder det, at nedenstående arrangementer er akkumuleret i aktivitetsporteføljen, som vi blandt andet kan glæde os til, når tiderne igen tillader det:

  • Pollux – en beretning fra en familie, der tog skridtet og udlevede deres drøm
  • Farvandet omkring Grønland - verdens næst farligste farvande v/senior kommandør Niels Pind (Han har tidligere afholdt er super spændende foredrag i SKK-regi)
  • England rundt v. Mikkel & Iris
  • Maskinmesterskolen i Lyngby, rundvisning og sejltur med et stort skib simulator
  • Biscayen på indersiden v Anna & HP
  • The Beast, Solosejlads v. Jan Hansen

Som nævnt kan SKK´s og KVS's medlemmer deltage i arrangementerne under samme vilkår som FTLF-medlemmer. Det betyder forudgående tilmelding når der er arrangementer samt betaling af et symbolsk beløb for deltagelse, kaffe og kage. Alle arrangementer i FTLF-regi, vil blive annonceret her på SKK´s hjemmeside ligesom information om tilmelding vil fremgå. Hvornår de enkelte arrangementer afholdes vil afhænge af, hvordan corona situationen udvikler sig.

Hvis I har spørgsmål til FTLF´s Aktivitetsgruppen Kbh. er I velkomne til at kontakte Jan Filipsen som kan træffes på mail agkbh@ftlf.dk

SKK's bestyrelse håber, at medlemmerne vil tage godt imod AG Kbh FTLF og ikke mindst at I vil deltage i deres arrangementer. FTLF-brug af klubhuset er i vintermånederne

Det er vigtigt at understrege at vi ikke klubmæssigt er fusioneret med FTLT, aftalen går alene på at låne klublokalet.

Der er opstået nogle spørgsmål omkring udlån af vores klubhus til FTLF-arrangementer, og desværre nåede FTLF at melde ud før SKK om aftalen. Vi beklager den dårlige kommunikation.

Vi arbejder på at få meldt mere tydeligt ud, og jeg appellerer til, at vi får lidt jule-respit til at gøre det korrekt.

Der skal dog ikke herske tvivl om at klubhuset er til for SKK og KVS medlemmer, altid.

Med ønsket om glædelig jul og godt nytår til alle SKK medlemmer.

Henrik Sengeløv

Formand, SKK