Omsejlerskolen >

Sejlerskolen - sommer

Marianna Fridjonsdottir Søren og Grete, Rødhætte 2012

Den praktiske del omfatter skolesejlads samt klargøring, rigning og afrigning af bådene. Du vil få mulighed for at sejle i alt slags vejr - såvel aften-, nat-, tur- og kapsejlads. Herudover tilbyder vi kammeratskab, en masse frisk luft og klubfællesskab. Du sejler en fast ugedag, som aftales med sejlerskolen. Uddannelseslektionerne tilpasses efter vejrforholdene.

Du får dit eget uddannelsesmateriale med en tjekliste, der sætter dig i stand til bedømme dit eget niveau i uddannelsesforløbet.

Træningen på skoleaftenerne omfatter bl.a.:

  • Brug af sejlene
  • Sejle bidevind/stagvende
  • Sejle halvvind,foran/agten for tværs
  • Sejle læns/bomme
  • Styre efter kompas/sejle efter mærke
  • Vige- og lanterneregler
  • Mand-overbord-manøvrer
  • Vurdere strøm/afdrift
  • Skifte forsejl under sejlads
  • Slæbning/på slæb
  • Trim af sejl
  • Havnemanøvrer – gå fra/lægge til pæl/kaj for sejl
  • Sejlads i fremmed havn
  • Fortøjning med spring
  • Kaste anker/lette fra anker
  • Brug af lod
  • Sejlads i mørke
  • Manøvrere med motor

 

Den afsluttende praktiske prøve ligger i slutningen af september; klubbens prøve vil mindst omfatte kravene til duelighedsprøven. Forskellen mellem klubbens bådfører-cerfitikat og Søfartsstyrelsens "Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere" er, at klubben stiller krav om, at du har fulgt tovværkskursus, sejlet i mindst 2 sæsoner, gennemført to natsejladser og at den praktiske prøve aflægges i klubbens folkebåd, hvor du viser en rutinepræget præstation.

For de erfarne med førerbevis er der mulighed for at blive skipper/instruktør på klubbådene.