Søsikkerhed og besøg af Dansk Søredningsselskab

Fredag den 24. marts kl. 18 i klubhuset i Kalkbrænderihavnen 

Det er afgørende for en hurtig og effektiv redning at alle ombord kan afgive en præcis nødmelding. Du får en introduktion af SejlSikkert Alarm til din mobil ved SejlSikkert instruktør Sten Emborg. Med appen kan du dele din tur med venner / familie på land og afgive en effektiv nødmelding med indbygget position direkte til JRCC.

Søredningsselskabet, DSRS Københavns afdeling ved Martin Wagner kommer forbi og fortæller om typiske redningsaktioner på Øresund, og hvordan vi som sejlere kan forebygge kritiske situationer, og hvordan vi kan bidrage til at hjælpen kommer hurtigt frem.

Arrangementet starter med spisning kl 18.

Pris:

Middag 75 kr. (Betales ved tilmelding. Se nedenfor)

Vin pr. flaske 75 kr.

Øl og vand pr. stk. 10 kr.

 

Kvindelig Sejlklub (KVS) er også inviteret.

 

TILMELDING SENEST DEN 22.3.2023

 

De bedste hilsner

Festudvalget

festudvalg@sejlklubbenkbh.dk

 

By og Havn inviterer til ‘inddragelsesproces omkring tilblivelsen af Kranparken i Nordhavn

I ‘vores baghave’ skal anlægges en 10.000 kvm. stor park med bynatur og kulturhistoriske spor.

Har du lyst at høre mere om det – og måske involvere dig – kan du tilmelde dig By og Havns workshop den 23. februar. Tilmelding og yderligere information findes hos By og Havn på https://byoghavn.dk/vaer-med-til-at-forme-bylivet-i-kranparken/ 

 

Hej medsejlere I SKK og KvS,

RENOVERING AF HAVNEN

På generalforsamlingen i december 2022 besluttede vi at få sat broerne 5+6 fast med søjler, da dykkerundersøgelsen viste, at de var nærmest var fritflydende. Arbejdet kom i gang i januar og nærmer sig afslutning.

På baggrund af beslutningen på generalforsamlingen i april 2022 arbejder ”Brogruppen” (Formanden, Hans Borgstrøm og Finn Kristiansen) med at have et forslag til renovering af havnen med på generalforsamlingen i april 2023 inkl. forslag til finansiering. Der er mundtligt tilsagn fra By & Havn om medfinansiering. Det endelige tilsagn får vi, når vi kommer med det konkrete projekt, så nu er opgaven at hente tilbud, så generalforsamlingen kan vælge en løsning. Stemningen var mest for en trinvis renovering (noget nu og noget senere) på generalforsamlingen, og planen er at præsentere løsninger, som passer dertil.

Medlemmerne opfordres til at komme med ønsker og forslag til, hvad man gerne så medtaget i renoveringen af havnen på kort og på længere sigt. Gerne så konkret som muligt, så det kan indtænkes også i en trinvis renovering. Se gerne indkaldelse til generalforsamlingen 2022 for baggrundsinformation og medtag gerne gode ting, som I har set i andre havne.

Send venligst forslag på mail (ikke fb) til Hans på hans.dalvangen@gmail.comeller Finn på finn.kristiansen@gmail.com SENEST DEN 10. FEBRUAR.

På forhånd tak for god inspiration.

Hans & Finn

TUNNELINFORMATION

Vejdirektoratet inviterer til informationsaften om tunnelbyggeriet torsdag d. 2. marts kl 18:30.

Se vedlagte invitation. Tilmelding ikke nødvendig.

Med sejlerhilsner,

Henrik Sengeløv, formand, SKK

annonce_2marts_v3