Skolebådene og arbejdet med at vedligeholde dem

Sejlerskolen råder over tre skolebåde, alle Spækhuggere:
- FREJA
- BRISEN
- LUFFE
De ligger alle tre ved broen ud for vores klubhus.
En båd skal passes og vedligeholdes. Det er en vigtig del af skolen og en sejleruddannelse at deltage i dette arbejde og lære af det.
Om efteråret rigger vi vores både af: mast og rig af og bådene på land. Og før sejlsæsonen starter gør vi bådene klar igen: slibe skrog og kølen, bundmaling, pudse/male fribord og eventuelle reparationer. Dernæst skal bådene i vandet, sejles ind til Sundkrogen og mast og rig på igen.
Vi skal alle være med til det. Ellers kan vi ikke sejle om sommeren.
Og det er afgørende for en sejler – og måske fremtidig bådejer – at få lært alt dette af skolens instruktører.
Det er derfor et krav, at alle elever deltager i dette arbejde om vinteren. Hvis man som elev ikke deltager kan man ikke rykke fra første års elev til anden års elev. Og man kan ikke, som anden års elev, blive indstillet til prøven.
Først om bådetypen Spækhugger, mere om vedligehold nedenfor
En Spækhugger er meget velegnet, når du skal lære at sejle. Den sejler godt og skal ikke have meget vind før den gør fart gennem vandet. Den er kortkølede og manøvrerer hurtigt.
Læs mere om denne bådtype hos Spækhuggerklubben og i deres bog om båden:
https://www.spaekhugger.dk/arkiv/sp%C3%A6khuggeren-sejlb%C3%A5den-til-det-hele/
Sejlerskolen samarbejder også med klubbens sportsgruppe, der råder over 2 stk. J70’ere. Du får derfor også mulighed for at komme til at sejle i denne bådtype. En J70’er en meget let og hurtig sejlbåd:
https://dansksejlunion.dk/kapsejlads/klasser/koelbaade/j-70
Vedligehold af vores tre skolebåde
. 
Når sejlsæsonen er slut, omkring start oktober måned, skal vores både på land og afrigges. Mast, rig og sejl skal af og ses efter. Omkring marts måned begynder vi så at klargøre bådene til kommende sejlsæson. Det er vigtigt, at alle elever i vores sejlerskole deltager i dette.
Sejlerskolen har en fælles kalender, hvor vi planlægger dette arbejde om efteråret og om foråret. Her skriver man selv på, hvilke dage man deltager. Bemærk, at denne fælles kalender har flere forskellige ark. Vælg det ark, som handler om Afrigning/Tilrigning Kalender
I den forbindelse noterer vi også, hvilke materialer vi anvender på bådene. Materialer
