Foto: Morfin, Marianna Fridjonsdottir

 

Skolechef: Jacob Hintz
Telefon: 41 42 19 15 

E-mail: sejlerskolen@sejlklubbenkbh.dk

OBS! Sejlskolen optager desværre ikke nye elever for tiden. Der er fuldt booket, både på vinterens navigationshold  2020/21 og på holdene i praktisk sejllads i sommeren 2021.  

Lær at sejle på Sejlklubben Københavns sejlerskole - bliv medlem af en levende klub
Sejlklubben København råder over tre spækhuggerne DEN 131 (racing), DEN 260 (racing) og DEN 481 (family).

De tre spækhuggere er meget velegnede, når du skal lære at sejle. De sejler godt og skal ikke have meget vind før de gør fart gennem vandet. De er kortkølede og manøvrerer hurtigt.

Nye elever skal være aktive medlemmer i klubben.

Sejlerskolen drives med henblik på at øge interessen for sejlsport, især for nye medlemmer der ikke har egen båd, men lige så vel for medlemmer der er bådejere og blot ønsker at opnå færdigheder i navigation og praktisk sejlads.

Sejlerskolen tager sit udgangspunkt i en 2-årig uddannelse og omfatter:

Første år: Deltagelse i tovværkskursus, klargøring af skolebådene i marts og april og sejlads én aften om ugen i perioden maj til og med september, deltagelse i fællessejladser, hvorefter bådene afrigges og tages op.

Andet år: Deltagelse i navigationskursus, klargøring af skolebådene i marts og april og sejlads én aften om ugen i perioden maj til og med september, deltagelse i fællessejladser, afholdelse af førerprøve samt afrigning og bådoptagning.

Med sejlerskolens førerbevis i hånden, har man mulighed for at låne en af skolebådene og kan invitere skolelever med som gaster på sejladser, der kan øge rutinen uden for undervisningstiden.

Tilmelding til sejlerskolen
Tilmelding til sejlerskolen sker pr. e-mail til sejlerskolen@sejlklubbenkbh.dk , med oplysning om kontaktinfo. Du vil herefter blive kontaktet senest omkring årsskiftet, hvor pladserne fordeles. Er der flere interesserede, end der er ledige pladser, prioriteres efter sejlklubbens sædvanlige prioritering – dvs. først aktive medlemmer efter anciennitet. Derefter prioriteres i den rækkefølge man har fremsat ønske om at deltage på sejlerskolen. Pladserne fordeles på baggrund af de ønsker, skolechefen har modtaget senest 31. oktober.

Priser
1) Indskud: kr. 1.400,-
2) Medlemskontingent pr. år: kr. 1.550,-
3) Sejlskoleafgift pr. år kr.: 1.000,-
4) Navigationskursus: kr. 450,-
5) Tovværkskursus: kr. 350,-

OBS! Sejlskolen optager desværre ikke nye elever for tiden. Der er fuldt booket, både på vinterens navigationshold  2020/21 og på holdene i praktisk sejllads i sommeren 2021. 

SKKbaade_maj2015.jpg
Skolebådene
Sejlskolens 3 spækhuggere er meget velegnede til at lære sejlads i. De sejler godt og skal ikke have meget vind før de gør fart gennem vandet. De er kortkølede og manøvrerer hurtigt.

omsejlerskolen2.jpg
Sejlerskolen - vinter
Brug vinterhalvåret til at blive en haj til navigation og tovværk.


Sejlerskolen - sommer
Du skal sejle en gang om ugen i to sommersæsoner i månederne maj, juni, august og september. Kun med mange timer på vandet opnår man at lære at sejle godt og sikkert. Belønningen er stor livsglæde, afslapning og godt kammeratskab med sin nye hobby.