Sejlklubben København drives af medlemmerne, så din klub har brug for dig.
Har du lyst til at være med til at sikre en god og velfungerende klub? Der er brug for frivillige til vidt forskellige typer opgaver. Både i indhold og omfang. Måske har du selv en ide til en aktivitet eller andet. Du kan også under Udvalg på hjemmesiden få et indtryk af de forskellige typer opgaver, der er i SKK.
Vi ved din tid er kostbar, så det skal give mening og være sjovt at være frivillig i klubben.
En opgave der matcher i tid og indhold
Vi finder sammen en opgave, der matcher lige det, du har lyst til, og som matcher den tid, du har mulighed for at lægge i klubben. Om det er 5 timer eller 50 timer årligt, om det er en enkelt gang årligt eller en gang om ugen, uanset hvad du har af tid, så finder vi en matchende opgave i tid og indhold.
Om du er til håndværk, sejladsundervisning, værkstedvedligehold, kommunikation, events, organisation eller noget andet, så hører vi gerne fra dig. Endvidere kan klubben til tider tilbyde kurser i Dansk Sejlunion.
Bliv frivillig og send mail på: frivillig@sejlklubbenkbh.dk
Lige nu søger Hus- og driftsudvalg folk
Er du typen, der godt kan lide at klubhusene fungerer, værkstederne er intakte på landpladsen og den slags?
Så er du en ønsket person i klubbens Hus- og driftsudvalg. Og der mangler hænder lige nu. Du vælger naturligvis selv helt, hvor mange timer, du vil give til klubben.
Skriv til: frivillig@sejlklubbenkbh.dk
Sejlklubben København
Sundkrogskaj 19
2100 København Ø
Mail: sekretariat@sejlklubbenkbh.dk
Telefon: +45 53 81 70 11