Nordre Klubhus i Fiskerihavnen og nabo til bådværftet Jacob Jensen, er oprindeligt Tritons gamle klubhus i Skudehavnen, hvor det oprindeligt var et par sektioner længere og købt som gammel spejderhytte, som klubbens medlemmer istandsatte.
Da klubberne i Skudehavnen skulle flytte ind i Sundkrogen og have landpladser i Fiskerihavnen, flyttede Triton huset ud til sin nuværende plads. Dette protesterede de andre klubber imod (da deres klubhuse ikke kunne flyttes), men efter åres lange diskussioner, i det fælles Havnelav, accepterede de øvrige klubber placeringen, og huset fik da status af ”værksted”.
Huset er således blevet SKK’s ejendom ved klubbernes sammenlægning i 2009, og er i dag et samlingspunkt for spisning, varme og hygge, særligt når både klargøres og sættes i vandet om foråret og tages op om efteråret. Herudover er klubhuset et hyggeligt samlingssted resten af året, i dag overvejende for de gamle medlemmer af Triton. Men alle er meget velkomne og huset bruger i stigende omfang. Endvidere kan huset lejes af klubbens medlemmer, bortset i perioderne med søsætning og optagning, efter princippet ”først til mølle”. Udlejningsregler se nedenfor ...
Husets daglige drift, renholdelse og vedligeholdelse varetages af brugerne og større opgaver hører under Drift-husudvalget. Man kan kontakte huset, også om udlejning, på adressen nordreklubhus@sejlklubbenkbh.dk