Lokalpolitisk udvalg
Lokalpolitisk udvalg har sin baggrund i, at Østerbro lokaludvalg blev dannet for ca. 12 år siden, hvor en gruppe medlemmer af de gamle klubber i Havnelavet Sundkrogen fandt det spændende og givtigt for sejlklubberne at lade sig repræsentere som forening og sikre sig informationer og øge indflydelse, primært på de omfattende ændringer og udviklinger, som Nordhavnen stod og står overfor.
Østerbro lokaludvalg er sammensat af udpegede lokale repræsentanter fra de politiske partier i Borgerrepræsentationen (BR), suppleret med valgte repræsentanter fra det lokale foreningsliv i bredeste forstand, op til i alt 33 personer. Valget af foreningsrepræsentanterne sker hver 4. år efter kommunevalget. SKK søger ved valgene alliancer med sejlsportsforeningerne i Svanemølleområdet, samt de øvrige idrætsforeninger på Østerbro og i Nordhavn.
Klubberne i Sundkrogen, nu SKK, har således sikret sig plads i Østerbro lokaludvalg i 16 år, inklusiv den nuværende valgperiode. Klubben er i dag repræsenteret af Finn Kristiansen.
Arbejdet i Østerbro lokaludvalg er, byggende på en høringsret, at udvikle lokale politikker, krav og ønsker på alle de kommunale område og herigennem påvirke arbejdet i BR. Arbejdet bygger ofte på borgerhenvendelser, undersøgelser og høringssvar rettet mod BR’s forhandlinger og beslutninger.
SKK’s lokalpolitiske udvalgsopgave er at være baggrundsgruppe og støtte til arbejdet i Østerbro Lokaludvalg, samt om nødvendigt at tage selvstændige initiativer. Historisk kan nævnes:
- Arbejdet med Nordhavnsvejen og -tunnelen
- Byudviklingen i Nordhavn
- Idrættens fremtidige rammer og vilkår i Nordhavn
- Kontakt til politikere og de politiske partier
- SKK-vælgermøde med partierne op til kommunevalgene
- Arrangere kulturhavn- og “Vild med vand”-aktiviteter i Sundkrogen
- Generel følge med i problemer og udviklinger på Østerbro og i Nordhavn
SKK’s lokalpolitiske udvalg består i dag af:
- Henrik Sieling (formand/sekretær)
- Finn Kristiansen (medlem af Østerbro lokaludvalg)
- Jan Gebhart Pedersen (tidligere medlem af Østerbro lokaludvalg)
- Jan Bredde Andersen
Udvalget og dets medlemmer kan træffes på e-mail: lokalpolitiskudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Sejlklubben København
Sundkrogskaj 19
2100 København Ø
Mail: sekretariat@sejlklubbenkbh.dk
Telefon: +45 53 81 70 11