Venteliste
Der er meget stor søgning til sejlskolen, og der er pt. ikke ledige pladser til sommersæsonen 2024. Du kan komme på venteliste ved at skrive til sejlerskolen@sejlklubbenkbh.dk.
Lær at sejle i SKKs sejlerskole
– og bliv medlem af en levende klub
Sejlklubben København råder over tre spækhuggere DEN 131 (racing), DEN 260 (racing) og DEN 481 (family).
De tre spækhuggere er meget velegnede, når du skal lære at sejle. De sejler godt og skal ikke have meget vind før de gør fart gennem vandet. De er kortkølede og manøvrerer hurtigt.
Sejlskolen samarbejder med klubbens sportsgruppe, der råder over 2 stk. J70’ere. Sejlskolen har den ene J70’er flere aftener om ugen, og der er derfor også en mulighed at komme til at sejle i denne bådtype. En J70’er en meget let og hurtig sejlbåd. Klubbens J70’ere deltager i Sejlsportsligaen.
Sejlskolen drives med henblik på både at øge interessen for sejlsport og for at tilføre nye aktive medlemmer til Sejlklubben København. Som deltager på sejlskolen kan du være et medlem, der endnu ikke har egen båd, men du kan også være et medlem der har egen båd og ønsker at opnå yderligere færdigheder i praktisk sejlads og navigation.
Sejlskolen tager sit udgangspunkt i en 2-årig uddannelse og omfatter:
Første år: Deltagelse i tovværkskursus, klargøring af skolebådene i marts og april og sejlads én aften om ugen i perioden maj til og med september, deltagelse i fællessejladser, hvorefter bådene afrigges og tages op.
Andet år: Deltagelse i navigationskursus, klargøring af skolebådene i marts og april og sejlads én aften om ugen i perioden maj til og med september, deltagelse i fællessejladser, afholdelse af førerprøve samt afrigning og bådoptagning.
Med sejlskolens førerbevis i hånden, har du mulighed for at leje en af skolebådene, og du kan invitere sejlerskolens elever med som gaster på sejladser, der kan øge rutinen uden for undervisningstiden.
Kommunikation med sejlerskolen
Når du har fået plads på en båd eller et kursus, får du adgang til sejlerskolens Facebook-gruppe. Det er her, du får løbende information om sejlerskolen og hvor du evt. kan finde en reserve, hvis du bliver forhindret i at komme til sejlads som aftalt.
Tilmelding til sejlerskolen
Tilmelding til sejlskolen sker pr. e-mail til sejlerskolen@sejlklubbenkbh.dk. Skriv kort, hvorfor du ønsker optagelse på sejlerskolen, og oplys navn, mail og mobilnummer.
Der prioriteres efter ansøgningsdato. Når man er blevet tildelt en plads på sejlerskolen, skal man inden undervisningsstart være indmeldt som aktivt medlem af klubben.
Priser
1) Indskud: kr. 1.400,-
2) Medlemskontingent pr. år: kr. 1.550,-
3) Sejlskoleafgift pr. år kr.: 1.000,-
4) Navigationskursus: kr. 450,-
5) Tovværkskursus: kr. 350,-
Sejlklubben København
Sundkrogskaj 19
2100 København Ø
Mail: sekretariat@sejlklubbenkbh.dk
Telefon: +45 53 81 70 11