Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig generalforsamlingen 2024, alle medlemmer er velkomne.

Men for at gøre arrangeringen af mad lettere, ønsker vi en tilkendegivelse af hvor mange der har tænkt sig at dukke op.

Tilmelding til Generalforsamling 2024

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Ohøj sejlentusiaster og fotoguruer!
Har du nogensinde fanget den magiske glød af solnedgangen, mens du jonglerede med sejlene? Eller måske har du knipset et billede af en
nysgerrig sæl, der inspicerer din båd? Mødt den højeste bølge eller måske ligefrem slået din største konkurrent på målstregen til et
hæsblæsende stævne? Alle billeder, der indfanger sejlerånden, er velkomne.

Nu er det nemlig tid til at udfolde dine fotografiske evner og deltage i Husudvalgets spritnye fotokonkurrence!

Hvad skal du gøre:

Tag dit kamera med om bord (ja, mobiltelefoner gælder også, vi er moderne pirater her) eller gå i arkivet og find dit bidrag frem, da
vejret lige nu kun indbyder til sejlads for de allermest hårdføre
. Fange eller finde det perfekte øjeblik, der indfanger sejlerånden og /
eller afspejler livet i SKK / KvS.

Send dit mest fantastiske billede til husudvalg@sejlklubbenkbh.dk – skriv fotokonkurrence i emnefeltet.

Præmie: Vi lover ikke guldskatte, men de bedste billeder vil blive printet og komme til at udsmykke vores klubhuset. Vinderne vil
derudover modtage æren, ros og et virtuelt high-five fra de misundelige klubmedlemmer.

Tidsfrist: Sidste frist for at sende dit mest episke sejler-øjeblik er 17. marts. Juryen, bestående af Louise SR, Harry H & evt. en
gæstedommer, vil herefter votere, og vinderbillederne offentliggøres.
Hurtigst muligt herefter vil de blive opsat i klublokalet, så alle kan få glæde af det.

Vi kan allerede nu afsløre, at vi kommer til at afholde en runde mere, så vi kan få udsmykket vores klublokale med spændende billeder taget
af klubmedlemmerne. Fortvivl derfor ikke, hvis du tager det perfekte billede i løbet af sejlsæsonen ’24.

Så fat kameraet, læg kursen mod eventyret, og lad os se, hvem der kan fange det bedste skud og blive kåret som det mest fotogene medlem!

Husk: Et billede siger mere end tusind ord, men et billede fra en sejlklubssamling siger tusind og én fantastisk historie!

Med ønsket om snarligt sommervejr og en skøn sejlsæson,
Husudvalget

 

Photo credit: Oliver Sjöström @pexels.com

 

 

 

Vi har nu aftaler i hus m.h.t vederlagsfri parkering i havnen.

PBU

Ved Pædagogforeningens velvilje fortsætter aftales om gratis parkering alle dage 17-07 samt weekender og helligdage.

Det er Apcoa der administrerer pladserne, og de strækker sig fra mastekranen til de ”frie” pladser ved bro 4.

Der har længe stået sorte skilte med ”privat, Bankinvest” der har afmærket de 8 sydligste pladser. Jeg har længe undret mig over at der ikke står nogen ”Investerbiler” om dagen, så jeg kontaktede Bankinvest og forhørte mig om hvor de bor. Svaret var: ”Vi bor i Bredgade, det er lang tid siden vi forlod Nordhavn!”. Der er vist nogen der har glemt at fjerne skilte…..

Men den gode nyhed er at pladserne faktisk tilhører PBU, og vores parkeringstilladelse omfatter også disse pladser. Fripladser med Apcoa-appen omfatter således:

”DFDS-huset”

Det er fortsat PLOT der administrerer området, og aftalen fortsætter med gratis parkering hverdage 17-07 og weekender (systemet kan ikke håndtere Helligdage).

Aktuelt er der byggeplads foran bygningen, med midlertidige parkering forbudt skilte fra renoveringsselskabet, så der patruljerer PLOT ikke. Jeg kan ikke-ansvarspådragende oplyse, at p.t. er der ikke etableret patruljering i det område, -men parkering er på eget ansvar.

Men obs at PLOT-området også dækker også de 25+ pladser der er bag bygningen.

Parkeringsregnestykket for mulige gratis pladser 2024 bliver således:

Ved klubhus    4

Apcoa                19

Frie                     8

PLOT                   25

I alt                     56

 

Der vil senere blive udsendt mail med oplysninger om tilmelding mm.

 

Med sejler- og parkeringshilsner,

Henrik Sengeløv

Formand, SKK