BRORENOVERING

Hej medsejlere I SKK og KvS,

RENOVERING AF HAVNEN

På generalforsamlingen i december 2022 besluttede vi at få sat broerne 5+6 fast med søjler, da dykkerundersøgelsen viste, at de var nærmest var fritflydende. Arbejdet kom i gang i januar og nærmer sig afslutning.

På baggrund af beslutningen på generalforsamlingen i april 2022 arbejder ”Brogruppen” (Formanden, Hans Borgstrøm og Finn Kristiansen) med at have et forslag til renovering af havnen med på generalforsamlingen i april 2023 inkl. forslag til finansiering. Der er mundtligt tilsagn fra By & Havn om medfinansiering. Det endelige tilsagn får vi, når vi kommer med det konkrete projekt, så nu er opgaven at hente tilbud, så generalforsamlingen kan vælge en løsning. Stemningen var mest for en trinvis renovering (noget nu og noget senere) på generalforsamlingen, og planen er at præsentere løsninger, som passer dertil.

Medlemmerne opfordres til at komme med ønsker og forslag til, hvad man gerne så medtaget i renoveringen af havnen på kort og på længere sigt. Gerne så konkret som muligt, så det kan indtænkes også i en trinvis renovering. Se gerne indkaldelse til generalforsamlingen 2022 for baggrundsinformation og medtag gerne gode ting, som I har set i andre havne.

Send venligst forslag på mail (ikke fb) til Hans på hans.dalvangen@gmail.comeller Finn på finn.kristiansen@gmail.com SENEST DEN 10. FEBRUAR.

På forhånd tak for god inspiration.

Hans & Finn