Klargøring af landpladser torsdag 27. august kl 17 – vi behøver din hjælp
Kære bådejere og aktive klubmedlemmer.
Vi skal have klargjort landpladserne til de forestående efterårsoptagninger. Med en indsats fra en snes aktive medlemmer kan vi komme langt en torsdag efter fyraften. Det er torsdag den 27. august klokken 17
Der skal ryddes op i stort og småt og ikke mindst skal der ryddes buskadser og ukrudt, som er ved at indtage en god del af pladserne.
Vi skaffer containere og har en enkelt bruskrydder nogle trillebør, nogle haveredskaber og kraftige havehandsker.
Jeg vil bede jer medbringe jeres eget favorit-redskab: ørnenæb, spade og hakke, en ekstra buskrydder og trillebør vil også være godt.
Tilmeld ved at sende mail til pladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk gerne med hvilke redskaber du tager med.
Aftenen afsluttes med Pizza og en øl efter veludført arbejde.
Venlig hilsen
Tony, Pladsudvalget
Photo by Marcelo Gonzales @ pexels.com. Cropped and used creative commons



