Oprydning på landpladsen
Kære sejlere
Vi har nu samlet de gamle ubrugelige, u-opmærkede og herreløse stativdele og bukke i en stor bunke på Søndre landplads. Vi har også trukket nogle gennemtærede kørestativer ud af buskadset i hjørnet op mod spunsvæggen.
Alt sammen vil blive kasseret. Vi regner med at få en aftale med en skrothandler til afhentning. Skrotbunken fjernes 1. september
Hvis du har stativdele eller andet metal, som du gerne vil have kasseret er du velkomne til at smide det oven i bunken. Skulle du finde noget i bunken, som du gerne vil bruge, er du også velkommen til at fiske det ud; men husk opmærkning med medlemsnummer og telefon, hvis det skal blive på pladsen.
God sommer
Pladsudvalget