Optagning og søsætning af både 2025/2026
Med meget kort varsel har vi fået oplyst at Kalkbrænderiløbet lukkes fra 1. oktober og 5 måneder frem. Det betyder at vi må fremskynde bådoptagningen til september måned hvilket også betyder at antallet af både vi kan tage op måske bliver begrænset. Der et blot 4 søndage at råde over, mens vi forsøger at skaffe mere kapacitet. Vi vil derfor gerne bede jer om at overveje at overvintre i havnen denne vinter,
Datoer for optagnings- og søsætningdatoerne
Optagning 2025 | Søsætning 2026 |
Søndag 7/9 | Lørdag 9/5 |
Søndag 14/9 | Lørdag 2/5 |
Søndag 21/9 | Lørdag 25/4 |
Søndag 28/9 | Lørdag 18/4 |
Evt. hverdage i september | Lørdag 11/4 |
Som sædvanlig giver det mulighed for afrigning af masten lørdagen før optagningen. Vi har desuden adgang til mastekranen fra kl. 17 på hverdage og fra kl. 14 om fredagen. Der er monteret lys på kranen til brug i de mørke timer.
Tilmelding foregår elektronisk
Efter sidste års succes med elektronisk tilmeldingen via vores hjemmeside fortsætter vi denne praksis. Tilmeldingen forgår som ved vores andre arrangementer. Tilmeldingen åbner 29. august kl. 16:30.
Tilmeldingen vil også blive annonceret under nyheder og i kalenderen på klubbens hjemmeside https://sejlklubbenkbh.dk/kalender/
Der er 20 pladser på hver optagningsdag, og listen lukkes, når der ikke er flere pladser. Vi arbejder løbende på at udvide kapaciteten med yderligere dage
Du skal have følgende oplysninger klar ved tilmeldingen: Navn, e-mail, telefonnummer, medlemsnummer, bådnavn, bådmodel, størrelse og vægt samt type stativ du bruger. Du har også mulighed for at angive om du ønsker at komme til at stå på Nordre plads eller Søndre plads.
Husk, at du skal modtage en kvittering, før din tilmelding er gået igennem.
Hjælp til at komme på listen og spørgsmål til optagningen?
Har du brug for hjælp til at skrive dig på listen eller har du ikke tidligere har haft din båd på land i sejlklubben? Så kom ned i klubhuset i Kalkbrænderihavnen den 1. september mellem 16:30 og 17:30 hvor erfarne klubmedlemmer er klar til at besvare dine spørgsmål. Har du spørgsmål til optagningen må du meget gerne medbringe billeder af din båd eller stativ så du kan blive vejledt bedst muligt.
Optagning generelt
Optagningen foregår med kranen i Frihavnen ved Jacob Jensens bådeværft på Østersøvej.
Onsdag eller torsdag i ugen op til optagningen vil du modtage en e-mail fra Pladsudvalget med information om, hvilket tidsrum du skal være klar med din båd til optagning. Du skal have afrigget din mast inden optagningsdagen. Du skal også have styr på dit stativ, så det er klar til brug, og alle bevægelige dele skal kunne bevæge sig frit.
Der står mere information på hjemmesiden under klubarrangementer -> optagning og søsætning
Mærk dit stativ
Vores frivillige bådesjak vil gerne forberede sig i god tid, så mærk dit stativ med tydeligt navn og optagningsdag.
Husk dit gode humør og en madpakke. Der vil altid være ventetid, så forberede dig på en hyggelig dag i havnen og spørg gerne om du kan bidrage med noget. Alle arbejder frivilligt.
Hvis du vil være en del af bådesjakket, så kan du skrive til Pladsudvalget på pladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Med venlig hilsen
Pladsudvalget
pladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk