Ansøgning om bøjeplads / bådeplads 2025
Har du i dag en låneplads, ønsker du en større eller mindre plads, eller måske en plads et andet sted i havnen? Så skal du huske at ansøge i januar via sejlklubbens hjemmeside.
Når det er tid at ansøge, vil linket blive tilgængeligt på forsiden.
For at ansøge skal du udfylde skemaet og sikre dig, at du får en kvittering på e-mail. Hvis du ikke modtager en kvittering, er din ansøgning ikke gået igennem. Husk også at tjekke dit spamfilter!
Ansøgningsperiode:
Du kan søge mellem 1. januar og 31. januar 2025. Det handler ikke om at være først – alle ansøgninger behandles efter fristens udløb.
Vigtigt at vide:
- Du bliver blandt andet bedt om dit medlemsnummer. Dette er vigtigt! Vi fordeler pladserne efter anciennitet, og det er dit medlemsnummer, der dokumenterer dette. Tjek at du opgiver det rigtige nummer.
- Du bliver også spurgt om størrelsen på din båd. Her skal du angive bådens længde og bredde – ikke størrelsen på den ønskede plads. Dette hjælper os med at finde en passende plads til din båd.
Proces for fordeling af pladser:
- Januar: Ansøgningsperiode.
- Februar til april: Behandling af ansøgninger. Vi bestræber os på, at alle får svar inden start april.
Sådan fordeler vi pladserne:
- Ansøgningslisten bliver først sorteret efter anciennitet (de længst medlemskaber står øverst).
- Vi starter fra toppen og forsøger at opfylde ønsker i forhold til de ledige pladser i havnen.
I begyndelsen af processen kan vi typisk kun fordele et begrænset antal pladser (cirka 10), da mange medlemmer allerede har en fast plads og skal spørges, om de ønsker den nye plads. Medlemmer, der får tilbudt en plads, har nogle dage (angivet i e-mailen) til at svare. Hvis man ikke svarer indenfor tidsfristen, går pladsen videre til den næste på listen.
Efterhånden som processen skrider frem, får vi flere pladser til rådighed, da medlemmer, der siger ja til en ny plads, frigiver deres gamle plads. Dette gør det muligt at fortsætte fordelingen længere ned på listen.
Når vi når til medlemmer uden plads i forvejen, går fordelingen ofte hurtigere, da der ikke skal tages hensyn til tidligere pladser.
Hele processen kræver 5-6 møder, og vi gør vores bedste for at fordele pladser så retfærdigt som muligt. Dog kan vi ikke altid følge anciennitet slavisk, da bådens størrelse også spiller en afgørende rolle. På et tidspunkt kan der fx ikke være flere store pladser tilbage, og vi må gå videre til den næste på listen, hvis båd passer til en ledig plads.
Venteliste:
Når fordelingen er færdig, vil der være nogle medlemmer, der desværre ikke får en plads. De bliver sat på ventelisten efter anciennitet. Ventelisten bruges, hvis der sker ændringer i planerne blandt dem, der har fået en plads. Havnefogeden tager sig af dette og kan uddele lånepladser, hvis der bliver mulighed for det.
Fast plads eller låneplads:
- Fast plads: En fast plads er din egen, og du beholder den uden at skulle søge igen.
- Låneplads: En låneplads er kun for en sæson, da ejeren har båden et andet sted. Hvis du har en låneplads, skal du søge igen næste år.
Photocredit: Bruna Santos @ pexels.com