Kære medlemmer,

Fra pladsudvalget vil vi sige tak for en super hyggelig arbejdsdag i lørdags! Vi var 27 medlemmer der havde en meget hyggelig dag hvor vi bl.a. fik fældet alt ukrudtet på pladsen!
Vi nåede ikke det hele, og vil gerne opfordre medlemmerne til selv at tage forbi landpladsen og løse nogle af følgende opgaver i løbet af de næste to weekender. Så tag din bådmakker og bronabo under armen og tøv ikke med at spørge pladsudvalget for uddybende information.
Liste over opgaver (Se billeder for mere):
  • Ukrudtet er slået med buskrydder på hele søndre plads. Det ligger nu bare på jorden og skal derfor rives sammen og køres på genbrugsstationen. Enten i trailer eller med sække
  • Træerne bag de sydligste skure (op mod spunsvæggen) skal fældes/skæres ned og køres bort.
  • Træerne foran indgangen til søndre plads skal skæres ned og køres væk
  • Vi har gravet af foran den nordligste skurrække på søndre plads. Her skal de sidste 15 cm helt op ad skurdørene graves fri og lunken skal jævnes ud.
Meld gerne til pladsudvalget hvis I får løst en opgave så ingen går forgæves.
Og så lige et par stemningsbilleder fra arbejdsdagen!